SARAH KRISTENSEN
Jeg lever kreativitet, jeg ånder kreativitet. Livet er et kreativt åndedrag og jeg er en del af det - indånding er refleksion, penslen der dyppes i vandet, og udåndingen er den handling der kommer af vores tanker, eller den sindstilstand der opstår af stilheden.
Efterhånden har jeg lært en del ydmyghed ved at male.
Det at male, er en proces der kontinuerligt minder mig om at trække vejret og give slip, for selvom jeg holder penslen bestemmer jeg langt fra det hele. Fremfor alt, er det at male et rum, hvor jeg virkelig møder mig selv; på godt og på ondt.
Det der kommer ud af det kan være dyb frustration over ikke at kunne, men jeg oplever også solstrålerne når det går godt.
Her på siden har jeg valgt, at dele en del af min sjæl med resten af verden; mine billeder.
Nogle af dem er til salg, nogle er ikke. Dette bunder blandt andet i, at jeg netop ligger så meget af mig selv i mit arbejde. Nogle dele af mig selv kender jeg efterhånden til bunds, andre er jeg først gået igang med at udforske.
Udover at male, skriver jeg, og går i skole på Københavns Universitet hvor jeg læser psykologi.
Spørger man mine venner er dette ikke noget der undrer.
Håber dit besøg på min side bringer dig glæde og inspiration!
Namaste :)